Hjælp til at spise mindre portioner
Jeg ved udmærket selv at det med at spise for store portioner er en meget svært ting at komme af med. Du har vænnet din krop til at den skal have en vis portion mad og det skal du have for at blive fysisk men også psykisk mæt. Vores psyke har en stor indflydelse på hvornår vi opfatter om vi er mæt eller ej. Derfor er det også psyken man i starten skal påvirke mest.
Brug en frokost tallerken til dit hovedmåltid
Brug en stor frokost tallerken i starten i stedet for din almindelig tallerken. Har du store spisetallerkener, så kan man hurtigt komme til at tage for meget. Det skyldes at hjernen ved hvor meget mad, rent volume mæssig, den vil have for at blive mæt. Bruger du en frokost tallerken i stedet, så vil automatisk få mindre mad, men hovedet tror den får den samme mængde. Det er smart.
Brug en skål i stedet for en dyb tallerken
Når du skal have suppe eller andet der skal i en dyb tallerken, så tag en skål i stedet. Der kan være meget mindre i, men det sygner af mere. Man kan også sagtens tage andre retter og anrette i en skål. f.eks. kylling i karry med spidskål. Det ser mere appetitlig ud i en skål og giver et andet udtryk.
Er du typen der altid tager 2-3 gange?
Tager du altid 2-3 gange af en ret for at blive mæt, så er der to ting du kan tage fat på. Det kan være svært at ændre både portionsstørrelserne og mængderne på en gang. Så du skal starte et sted. Start med at skifte din tallerken størrelse ud til en lille frokost tallerken – ca 16-18 cm i diameter. I starten kan du godt stadigvæk tage 2-3 gange indtil du har vænnet dig til den mængde mad. Men prøv efterhånden som du får mere protein i kosten kun at tage en gang eller tage 2 gange, men så kun halve portioner for psykens skyld. Sådan gjorde jeg med pastaretter da jeg startede mit vægttab. Alle andre ting spiste jeg ikke to portioner af, men pasta sagtens.
Jeg håber du kan bruge mine gode råd som hjælp til at spise mindre portioner. Du er meget velkommen til at lægge en kommentar hvad du synes om det.
Du kunne måske også godt tænke dig at læse min artikel om: Protein er koden og Intet er forbudt i din ny livsstil
Har du noget du gerne vil dele ?