Du må stadigvæk gerne synde
– Du skal bare gøre det i det små 🙂
Mange tror at når du er igang med et vægttab, så må man ikke synde. Det må du godt, du skal bare gøre det bevidst.
Hvis du bevidst vælger at spise ET ENKELT stykke chokolade….. Jamen så ved du også at der er noget andet som du skal skære ned på eller at du skal motionere noget mere. Der er heller ikke noget galt med et lille stykke hjemmelavet kage, hvor du ved hvad der er i.
Jeg har selv en svaghed for chokolade og is. Jeg har aldrig været typen der spiste meget chokolade. Men når der is var det ikke noget problem af spise omkring 1/2 til 3/4 liter hver gang. Undervejs i min slankekur fik jeg både chokolade og is, men jeg havde sat regler op for mig selv. Jeg fik det lørdag aften og jeg måtte vælge hvad jeg ville have. Jeg fandt ved Lidl, en lille kasse med forskellige rene mørke chokolade, med forskellige kakao indhold og der måtte jeg enten få 3 stykker, svarende til ca. 75 kalorier eller en enkelt kugle is.
Omkring is begyndte jeg også selv at lave dem, for så følte jeg, at jeg fik meget mere smag og fylde i den enkelte kugle jeg nu måtte få. I starten synes jeg ikke det var meget jeg måtte få, men efterhånden så var det nok. Jeg prøvede her den anden dag at spise en halv liter købe is, jeg blev meget dårlig og gør det ikke igen.
Kan du overholde reglerne, så er det intet problem i at du må stadigvæk gerne synde. Bare vær bevidst om det
Regler når du skal synde
- Når du skal synde, gør det bevidst
- Tag den portion med ind som du må få
- Er du ude og der er fristelser på bordet, så valg tre stykker du må smage hvis det er små ting og en hvis det er en større kage og vælg det du helst vil spise.
- Hvis du skal synde, så skær noget andet væk, f.eks. spis lidt mindre til aftensmad eller frokost
- Vil du ikke skære noget væk, så træn en halv time mere dagen efter
- Ha det godt med at du har syndet, hvis du har taget ansvar for det
Læs også min anden artikel: Luk munden og bevæg dig mere – NEJ eller Alle siger “du ser så godt ud” efter et vægttab – men du føler det ikke selv
Har du noget du gerne vil dele ?