Vær ærlig overfor dig selv
Mange når de bliver ved med at tage på, så undrer de sig ofte over det. “For jeg spiser jo rimelig sundt, så hvorfor går vægten op ?”
Jeg kender godt selv problemet, for mig var det så ikke hvad jeg spiste helt så meget. Det var mere portionsstørrelserne der var det store problem, specielt når det kom til is 🙂
Det er vigtigt når du skal i gang med din livsstilsændring at du er 100 % ærlig overfor dig selv og det er også vigtigt at dine omgivelser er det. Spørg dem hvorfor de tror du er blevet større eller holder vægten og ikke taber dig.
Du skal ikke blive sur, når de fortæller sandheden, men se det som et værktøj til hvad du kan ændre på for at blive sundere.
Hvis du ikke kan finde årsagen, så er det måske en god ide med en mad dagbog, hvor du skriver alt op hvad du indtager. MEN igen husk at skriv det hele op. Det vil give dig et overblik over hvad du indtager i løbet af en dag. Tro mig, man kan godt blive overrasket.
Sådan som jeg ser det, så kan man ikke lave ændringer, hvis ikke man ved hvad problemer er. Hvad ens gode vaner er og hvad ens dårlige vaner er. Det gælder ikke om at være efter sig selv, men oplyse sig selv om ens handlemønstre. På den måde kan man ændre sit liv, så derfor Vær ærlig overfor dig selv.
Du kunne måske også være interesseret i at læse min anden artikel: “Nyd turen og ikke kun målet”
Har du noget du gerne vil dele ?