Nyd turen og ikke kun målet
Når man er i gang med en livsstilsændring, hvor man forhåbentlig også kommer længere ned i vægt. Så er det vigtigt, man ikke kun fokuserer på det endelige mål. Stop op en gang imellem og studere din krop og mærk efter hvad din krop fortæller dig og ikke mindst hvordan dit hoved og din psyke har det.
Undervejs i mit vægttab, tog jeg en måneds tid et par gange, hvor jeg ikke ville tabe mig i den periode og det var for at observere hvordan min krop havde forandret sig og prøve på at få mit hoved til at kunne følge med. Den sidste del var det sværeste og er stadigvæk den sværeste del, men havde jeg ikke taget mine pauser, så er jeg overbevist om at det var blevet meget værre.
Jeg tog i alt 3 pauser undervejs, hvor mange du har brug for er op til dig. MEN lad være med at tage en pause for hver 14 dag. Gør det for en milepæl hvor der er sket noget med din krop, f.eks. ved 10 kg hvis du skal tabe meget og 5-7 kilo, hvis det ikke er mange kilo du skal tabe.
Husk at nyde turen og ikke kun det endelige resultat.
Har du noget du gerne vil dele ?